Anden generation Nissan Micra med betegnelsen K11 kom i produktion i 1992 og blev kendetegnet ved den bredeste karosseripalet i modellens historie, som endda omfattede en cabriolet (FHK11) og en femdørs stationcar (WK11). Efter en opdatering i 1998, der indebar lette justeringer af ydersiden og udseendet af andre efterbehandlingsmaterialer, blev bilen holdt på samlebåndet indtil 2003 (i Taiwan - indtil 2007).
Bilen af 2. generation udførte som før i den europæiske klasse "B" og var tilgængelig i fem karosserier på én gang: en 3- eller 5-dørs hatchback, en klassisk sedan, en 5-dørs stationcar og en 2 -dør cabriolet.
Afhængig af versionen varierede kompaktlængden fra 3695 til 3746 mm, bredde - fra 1585 til 1595 mm, højde - fra 1430 til 1440 mm.
Længden af køretøjets akselafstand var 2360 mm, frihøjden oversteg ikke 150 mm, og egenvægten var fra 770 til 1010 kg.
Specifikationer. Motorområdet for den "anden" Nissan Micra forenede:
- in-line benzin "fours" med elektronisk brændstofindsprøjtning med et arbejdsmængde på 1,0 til 1,4 liter, hvilket genererede 55 til 82 hestekræfter og 79 til 120 Nm maksimalt drejningsmoment,
- udstyret med en bil og en 1,5-liters dieselenhed med en kapacitet på 58 "heste", der producerer 95 Nm drejningsmoment.
Samtidig blev enhederne tildelt en 5-trins manuel gearkasse eller en trinløs CVT (i alle tilfælde blev potentialet leveret til forhjulene).
Som base for 2. generation Nissan Micra blev der brugt en forhjulsdreven platform med følgende chassislayout: MacPherson-stivere og en krængningsstabilisering foran og en H-formet torsionsstang bagtil.
Servostyringen var ikke installeret på den lille bil, og bremsepakken blev skræddersyet af skivemekanismer på forsiden og "tromler" på baghjulene.
Blandt fordelene ved Nissan Micra K11 skelner ejere normalt lavt brændstofforbrug, et ret rummeligt interiør, pålideligt design, tilgængelighed af reservedele, god håndtering og fremragende udsyn.
Ulemperne omfatter stiv affjedring, dårlig lydisolering, lille bagagerum og dårligt lys fra hovedoptikken.
